Brugshund verse sofahund.
Der dukker på face book med jævne mellemrum en streng op hvor diskussionen går på at Rottweileren er en brugshund og ikke en sofa hund. I disse strenge kan bølgerne ofte gå højt og meningerne kan være meget faste og kontante.
Som jeg opfatter tingene, har begge sider delvis ret. I min verden er en Rottweiler ikke ”kun” en brugshund, ligeledes er den så sandelig også meget mere end ”kun” en familiehund.
Når jeg læser, og ser alle de opslag hvor folk tager hunden ´til sig og gør den til en del af familien på godt og ondt kan jeg ikke lade være med at glæde mig både på deres men særdeles også på hundens vegne. Det vil for mig sige at den grundlæggende har det godt og ikke bare tilbringer sin tid i en hundegård. Det at folk gider tage billeder – videoer og lægge dem ud så andre kan følge dem viser da, at de går op i deres hund.
Det forhold at en Rottweiler er en brugshund er ingen undskyldning for, at den måske er fremme i skoene – stresset – laver udfald eller i det hele taget ikke kan slappe af og ude af stand til at være sammen med andre hunde. Det er for mig en dårlig undskyldning for at der er noget galt. Dette kan så være i de linjer hunden stammer fra eller det kan være den miljø påvirkning vi mennesker har opdraget den i.
En Rottweiler skal være en hel hund og være i stand til at begå sig i vores samfund. Bliver den ikke introduceret ordentligt til dette og lærer at begå sig i det hører den efter min mening ikke til og dens berettigelse kan diskuteres.
Når det så er sagt er Rottweileren grundlæggende en mentalt stærk hund der yderligere har et bid der ikke er for pattebørn og alene af den grund har man et stort ansvar for at integrerer hunden ordentligt i vores samfund.
Efter min overbevisning kan en Rottweiler ikke styres med muskler, men skal styres mentalt via det sammenhold man får med den gennem den daglige træning - samvær. Dette sammenhold får man ikke hvis man ikke bruger den tid sammen med hunden som enhver hund efter min mening har krav på.
Man skal kunne læse sin hund. I hundens verden er afregningen hurtig - kontant og er ligeså hurtigt glemt igen. Det kan i princippet dreje sig om en bagatel som en ært. Men grundet vores races bid kan det gå helt galt på et splitsekund. Så det er vores opgave at være på forkant med situationen og efter bedste evne styre denne.
Det er helt ok, at alle hunde ikke kan sammen men det er vores opgave, at beskytte dem så de undgår de situationer hvor det kan gå galt. Feks. går jeg aldrig i hundeskoven, jeg kender mine hunde, men jeg kender ikke de hunde samt deres ejere der ellers færdes i skoven, så det er en risiko jeg ikke vil udsætte mine hunde for og jeg mener egentlig ikke at en Rottweiler hører hjemme sådan et sted, men det er bare min mening.
For at have en Rottweiler, behøver man ikke at rende rundt i kamuflage tøj på en pløjemark 7 dage om ugen med den. Men man er nødt til dagligt at stimulere den mentalt med samvær – træning – oplevelser osv. Men dette er vel egentlig gældende for rigtig mange racer.
Det at Rottweileren er en brugshund er ikke et handicap eller en undskyldning for noget som helst, men jeg syntes tit, at det tangerer det. Hunden er ikke raket videnskab den er bare som børn, man skal tage sig af dem og beskæftige sig med dem, ellers går det galt.
Mvh
Svend